Jamilla Eriksen

Psykoterapeut studerende og Psykomotoriks Terapeut studerende

Jeg hedder Jamilla og læser to terapeutiske uddannelser. Jeg læser til Psykoterapeut på 3. år på Sjælsro Skolen. Uddannelsen til psykoterapeut tager 4 år og er privat, Sjælsro Skolen er godkendt til at uddanne registrerede psykoterapeuter af FaDP ( Foreningen af Danske Psykoterapeuter). 

Jeg læser også til Psykomotorisk Terapeut på 5. semester på Københavns Professionshøjskole, det er en Sundhedsprofessionel Bachelor på 3,5 år.

Jeg valgte at læse til psykoterapeut efter en større livskrise. i 2015 blev jeg langtidssygemeldt og fik i den forbindelse en del forskellige diagnoser herunder PTSD, angst, stress og depression, i den forbindelse gik jeg i en masse terapi. Jeg startede hos en psykolog der primært arbejde med kognitiv adfærdsterapi, var i gruppeforløb, prøvede hypnose, kunstterapi og en del andet. Det meste kunne noget, men for mig var det, da kroppen kom med og da jeg begyndte i kunstterapi at min bedring for alvor tog fart. Jeg elskede kunstterapien og hvordan den gav mig en meget bedre forståelse for alt det, der skete inde i mig. Da jeg begyndte at forstå mig selv og mit indre, blev mit indre og alle de følelser der kunne være derinde på en gang, også mindre farligt. Jeg synes det var fedt at kunne udtrykke mig igennem andet end ord, og opleve at der var mening i det der kom ud af mig og ned på papiret.
Derfor valgte jeg at læse til psykoterapeut på Sjælsro skolen, hvor vi bliver trænet i netop kunstterapi, hvor vi arbejder psykodynamisk (med at gøre det ubevidste bevidst), oplevelsesorienteret og hvor kroppen også bliver inddraget.

Jeg fandt i gennem kunst- og kropsterapien min vej tilbage til livet, helbred, overskud og trivsel. Jeg vil gerne hjælpe dig, så du også kan opnå bedre trivsel, mere overskud og højere livskvalitet.  

© 2022 TerapimedJamilla. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang